Get Adobe Flash player

Filialdirektør til filialen i Dalum

Da filialens nuværende direktør, har fået nye spændende udfordringer internt i banken, søger vi en filialdirektør, der ved, at medarbejderne er bankens vigtigste ressource

Er du en resultatorienteret holdleder med en stærk forretningssans? Er du god til at opsøge nye muligheder og ikke bange for at gå forrest? Kan du motivere og udvikle dine medarbejdere, så de præsterer deres bedste? Så er det måske dig, der er vores nye filialdirektør i Dalum.

Jobbet
Som filialdirektør bliver du ansvarlig for filialens drift og indtjening. Du får det ledelsesmæssige ansvar for 5 dygtige medarbejdere, som du vha. din dynamiske lederstil skal motivere og inspirere i deres daglige arbejde. Du får endvidere det overordnede ansvar for filialens forretningsmæssige udvikling, herunder ansvaret for:

  • Filialens markedsføring – filialens synlighed i lokalområdet samt videreudvikling af netværk
  • Vedligeholdelse og udvidelse af filialens kundeporteføljer
  • Implementering af bankens rådgivningskoncepter
  • Filialens håndtering af bankens kreditpolitik

Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på filialens udvikling. Vores flade struktur og korte kommandoveje giver dig et tæt samarbejde med din forretningsdirektør, ligesom du vil indgå i et stærkt samarbejde med 6 andre filialer på Fyn.

Vores forventninger til dig
Du har en god evne til at skabe netværk i lokalmiljøet og trives med at være opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder. Du er et udpræget netværksmenneske, som er god til at skabe relationer. Og du er ambitiøs og resultatorienteret, uden at gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har relevant ledelseserfaring med gode resultater på dit CV
  • Er proaktiv og udadvendt
  • Har erfaring i at arbejde med både privat- og mindre erhvervskunder
  • En skarp kommunikator, der forstår at formidle budskaber på en entusiastisk og engageret måde
  • Er forretnings- og kundefokuseret

Filialen i Dalum – vækst og kundepotentiale
I filialen er vi er gode til at engagere os lokalt, og det er blandt andet dette engagement og netværk, som du med din udadvendte og opsøgende personlighed skal være med til at dyrke og videreudvikle, så vi kan fortsætte vores vækst og kundetilgang.  

Filialen ligger på Dalumvej 52 og er bl.a. kendetegnet ved følgende:

  • Et uformelt miljø, hvor vi giver plads til hinanden
  • Fokus på, at filialen er ét samlet team, hvor vi samarbejder på tværs af jobprofiler
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • God kundetilgang og et kundegrundlag, der primært består af privatkunder

Det er en fordel, at du som filialdirektør er eller bliver bosiddende i eller omkring Odense, så du kan skabe gode kontakter i lokalområdet.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job med en attraktiv lønpakke og gode udviklingsmuligheder. Endvidere har vi en række medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, Falck Healthcare og ferieboliger. 

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til HR direktør Finn Hansen på tlf. 38 48 46 60.

Samtaler vil blive afholdt ultimo august.

Ansøgningsfrist: 7.8.2017
Arbejdsdage: Dag
Hjemmeside: http://www.al-bank.dk

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter med ca. 260.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.