Get Adobe Flash player

Souschef til filialen i Nyborg

Er du en kompetent og resultatorienteret holdspiller med forretningsfokus? Er du god til at inspirere og udvikle medarbejdere, så de hele tiden yder vores kunder den bedste rådgivning, og kan du gå forrest, når der skal skaffes nye kunder? Så er du måske vores nye souschef til filialen i Nyborg.

Jobbet
Som souschef er du sammen med filialdirektøren ansvarlig for at fortsætte den positive udvikling af filialen. Du vil i samarbejde med filialdirektøren få det ledelsesmæssige ansvar for 11 kompetente medarbejdere, som du skal motivere og inspirere til at skabe resultater på en professionel og engageret måde.

Du skal ligeledes markedsføre filialen i området, og via dine udadvendte aktiviteter samt dit netværk være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

Du vil få en kundeportefølje bestående primært af privatkunder, foreningskunder samt mindre erhvervskunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Porteføljen er tilpasset, så der er plads til, at du vil være en aktiv del af filialens ledelsesteam.

Din profil
Du sidder i dag som teamleder eller i en lignende stilling, og ser jobbet som dit næste karriereskridt. Du har evnerne til at motivere og udvikle dine kollegaer og/eller medarbejdere ligesom du har haft succes med at få dine kolleger til at yde deres bedste.

Du har den faglige og teoretiske ballast i orden. Du har en god kreditmæssig vurderingsevne, og du har øje for og går efter at lave gode forretninger. Du er resultatorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Det får du
Som souschef bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen.

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde: 

  • Et uformelt miljø med højt til loftet
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En bank med en høj tilgængelighed og med ambitioner om at blive mere tilgængelig over for vores kunder
  • Konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedsforsikring og mange andre medarbejdergoder 

Filialen er centralt beliggende på Strandvejen 1 og du vil få 12 kompetente og engagerede kolleger. Nærområdet er kendetegnet ved at være et attraktivt ejerboligområde, hvor der er gode muligheder for bæredygtig vækst.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til HR direktør Finn Hansen på tlf. 38 48 46 60

Samtaler vil blive afholdt ultimo august.

Ansøgningsfrist: 7.8.2017
Arbejdsdage: Dag
Hjemmeside: http://www.al-bank.dk

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter med ca. 260.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.