Get Adobe Flash player

AML officer til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering - AML afdelingen

Vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, og har du lyst til at arbejde med kvalitetssikring, analyse af data samt undersøgelse af transaktioner og kundeadfærd?  Så er du måske vores nye AML officer. 

Jobbet
Vi tilbyder dig et job inden for et område i stor udvikling. Dine opgaver vil blandt andet være:
 

  • Designe og gennemføre kontrolopgaver
  • Analyse af data
  • Overvågning af internationale sanktioner
  • Identificere og undersøge mistænkelige transaktioner og kundeadfærd
  • Rådgive og undervise filialer/stabe
  • Udarbejde forretningsgange 

Din person
Du har min. 3 års erfaring på hvidvask- og eller sanktionsområdet gerne fra et andet pengeinstitut. Uddannelsesmæssigt har du en økonomisk uddannelse på HD/cand. merc niveau.  

Vi lægger vægt på, at du: 

  • er struktureret og analytisk
  • har lyst til at udvikle dig
  • kan tage fat og kunne bevare overblikket i travle perioder
  • udadvendt og serviceminded
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, men også være en teamplayer
  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt 

Juridisk kontor – AML afdelingen
AML- afdelingen er organisatorisk placeret i Juridisk Område. Medarbejderstaben i AML består af 3 personer incl. lederen. 
Juridisk Område – tæller derudover Juridisk Afdeling , Bestyrelses- og direktionssekretariatet samt Inkasso, består af i alt 18 personer. 

Afdelingen er beliggende i Panoptikonbygningen, Banegårdspladsen 1 – lige overfor Tivoli og 2 min. gang fra Københavns Hovedbanegård. 

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job med en attraktiv lønpakke og gode udviklingsmuligheder. Endvidere har vi en række medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, Falck Healthcare og ferieboliger. 

Vidste du i øvrigt…
at Arbejdernes Landsbank for ottende år i træk er kåret til Danmarks bedste bank af kunderne.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller AML, er du velkommen til at kontakte AML chef Merete Svarre på tlf. nr. 38 48 46 26 eller HR konsulent Lene Overgaard på tlf. nr. 38 48 46 63

Ansøgningsfrist: 25-09-2017
Arbejdsdage: Dag
Hjemmeside: http://www.al-bank.dk

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter med ca. 260.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.