Kunderådgiver til Storkøbenhavn

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel og medarbejdertilfredshed, hvor du kender dine kunder, og giver dem en ansvarlig rådgivning, som matcher deres behov.

Velkommen til danskernes foretrukne bank
Vi har igennem de seneste år præsteret store forretningsmæssige resultater og budt mange nye kunder velkommen. Derfor kommer vi til at mangle udadvendte og kundeorienterede rådgivere i Københavnsområdet.

Din profil
Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor er vi på jagt efter en kollega med følgende profil:

  • Er tillidsvækkende og god til at skabe relationer
  • Er nærværende og proaktiv overfor kunderne
  • Er service- og præstationsorienteret
  • Er ansvarlig og en god holdspiller
  • Er faglig dygtig og har en god kreditmæssig vurderingsevne

Det er en forudsætning, at du har en bankmæssig baggrund, og du som minimum er i gang med eller har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.

Det får du
Som kunderådgiver bliver du en del af en stærk koncern, med ambitionen om at skabe den bedste kundeoplevelse. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 9. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank.

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde:

  • En vækst og udviklingsorienteret organisation, med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling
  • Et uformelt miljø højt til loftet og med kompetente og erfarne kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er i top
  • Konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedsforsikring, tandforsikring, ferieboligordning og mange andre medarbejdergoder 

De fleste af vores filialer i Københavnsområdet er beliggende i områder med gode offentlige transportmuligheder og/eller parkeringsmuligheder.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til HR konsulent Lene Overgaard på tlf. 38 48 46 63 (ferie 26-28. marts)

Ansøgningsfrist: 22-04-2018
Arbejdsdage: Dag
Hjemmeside: http://www.al-bank.dk

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 280.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.