Arbejdernes Landsbank

Realkreditmedarbejder til filialsupport Glostrup

Har du lyst til at understøtte bankens kunderådgivere indenfor produktion af realkreditsager? Er du serviceminded og kvalitetsbevidst? Har du blik for detaljen samtidig med der kan være flere bolde i luften? Så er du måske den nye medarbejder, som filialsupport Glostrup søger.

Jobbet
Som filialsupporter skal du bl.a.:

  • Producere lånedokumenter på køb af bolig, salg af bolig og omlægning af kreditforeningslån
  • Ansvarlig for efterbehandling, herunder hjemtagelse af lån, fremsendelse af købesum, indfrielse af lån, foretage tinglysning af bankens pant samt afslutte sagen endeligt.
  • Yde support via telefon/mail til vores kollegaer ude i filialerne

Din profil
Du er uddannet inden for pengeinstitut og/eller realkredit og har min. 3-5 års erfaring indenfor området.

  • Du har en systematisk og detaljeret arbejdsstil og følger gerne fastlagte retningslinjer herunder processer.
  • Du ser alle opgaver som lige vigtige og er altid parat til at give en hånd med, også når der kræves lidt ekstra.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i et team.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med BEC og Totalkredit/X-portalen.

Filialsupport Glostrup
Filialsupport Glostrup servicerer sammen med centret i Odense, bankens 71 filialer og er kendetegnet ved:

  • et travlt og uformelt sparringsmiljø, hvor vi deler viden og hjælper hinanden
  • at vi løbende har fokus på procesoptimering
  • at vi har et godt og tæt samarbejde på tværs af centrene og med bankens filialer og stabskontorer
  • at vi arbejder med ambitiøse målsætninger på alle områder, bl.a. videndeling, effektiviseringer og nye opgaver.

Filialsupport Glostrup består samlet af 35 engagerede medarbejdere med forskellige specialer indenfor bl.a., realkredit, pension, erhverv, andelsboliglån og en række administrative opgaver. Du vil komme til at indgå i et team, hvor der er 11 kollegaer.

Det får du
Som medarbejder i Filialsupport bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 9. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank. 

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde: 

  • Et uformelt miljø med højt til loftet
  • Medindflydelse på udviklingen i en bank, der hele tiden arbejder på at skabe mere tid til kunderne
  • En bank med en høj tilgængelighed og med ambitioner om at blive mere tilgængelig over for vores kunder
  • Konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedsforsikring og mange andre medarbejdergoder 

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Filialsupport Glostrup, er du velkommen til at ringe til Funktionschef Tine Bundgaard, tlf.nr. 38 48 47 94 eller Afdelingsdirektør Henrik Thagaard på tlf.nr. 38 48 43 01.

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

26-08-2018

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: