Arbejdernes Landsbank

Konsulent til Pensions- og investeringsområdet

Har du lyst til at støtte og vejlede bankens kunderådgivere? Og er du vant til at udvikle og igangsætte forretningsmæssige tiltag og sikre, at de bliver implementeret? Så er det måske lige dig afdelingen for Pension- og Investeringsrådgivning står og mangler.

Det bliver dit job
Dine hovedopgaver bliver at:

  • Støtte og rådgive bankens kunderådgivere gennem sparring i specifikke rådgivningssager
  • Deltage i filialbesøg, filialaktiviteter, kundemøder og kundearrangementer
  • Implementere ny lovgivning og udvikle nye forretningsmæssige tiltag indenfor pensions- og investeringsområdet
  • Udvikle og gennemføre interne kurser for bankens medarbejdere
  • Diverse administrative opgaver 

Hvem er du?
Du har praktisk og teoretisk erfaring indenfor pensions- og investeringsområdet kombineret med, at du har enten gennemført formuerådgiveruddannelsen eller er eksamineret pensionsrådgiver. Du kan derudover nikke genkendende til følgende:

  • Du er tålmodig og god til at formidle information fra forskellige vinkler, så rådgiver/kunder understøttes bedst muligt
  • Du er forretningsorienteret og giver altid noget ekstra med i rådgivningen
  • Du er udadvendt og nysgerrig, og udfordrer gerne den måde vi gør tingene på
  • Du er målrettet, struktureret og selvstændig og respekterer deadlines
  • Du er en god holdspiller, og kan samarbejde på tværs i organisationen
  • Du har generelt gode IT-kompetencer, herunder erfaren bruger af Office-pakken, bl.a. Power Point og Excel
  • Du har erfaring i afholdelse af webinarer og onlinemøder

Da det forventes, at du besøger filialerne rundt i landet, vil der forekomme nogen rejseaktivitet henover året.

Hvem er vi?
Afdelingen er en del af Kundeområdet, der beskæftiger medarbejdere indenfor Private Banking, Investering, Kapitalforvaltning samt Pension og Forsikring. Du vil indgå i et team, der tæller 7 medarbejdere. Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 - kun 2 min. gang fra Hovedbanegården. Vi lægger vægt på ansvarlighed og kundefokus, og vi har en uformel omgangstone og god stemning.

Det bliver du en del af
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive en del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som for 10. år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

Vil du vide mere?
Er der mere, du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte Investering- og Pensionsrådgivningschef Thor Rasmussen på mobil 30362926.

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – og senest den 21. august.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

21-08-2019

Arbejdssted:

Pensions- og investeringsområdet

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: