Arbejdernes Landsbank

Kunderådgiver til filialen på Østerbro

Brænder du for at lave forretninger, rådgive og servicere privatkunder? Er tilfredse og loyale kunder dit varemærke? Er du udadvendt og en udpræget holdspiller med en stærk forretningssans? - så er du måske lige den privatkunderådgiver vi mangler på Østerbro.

Velkommen til danskernes foretrukne bank
Vores filial på Østerbro er en rådgivningsfilial, hvor kundegrundlaget fortrinsvis består af privatkunder. Vi har en filial i udvikling, og glædes over positiv kundevækst.

Rådgiv nuværende kunder og tage godt imod nye
Som vores nye kollega fordeler du din tid mellem at rådgive og sparre med vores eksisterende kunder og medvirker aktivt til at øge filialens kundetilvækst. Du overtager en portefølje bestående af privatkunder. Men der er plads til flere gode kunder, så du er også selv med til at udvide din kundeportefølje gennem dialog med nye og eksisterende kunder.

Du kommer til at favne bredt – både fagligt og personligt. Med udgangspunkt i vores unikke rådgivningskoncept og via personlig og ansvarlig rådgivning hjælper du kunderne med af få afdækket deres behov og opfyldt deres ønsker. Du får et tæt makkerskab med dine kolleger, da vores fokus ikke alene er på den enkelte medarbejder, men også som ét samlet team.

En social filial med ambitioner
Du kommer ind i et team med 7 kolleger, hvor vi har fokus på udvikling og sammenhold.

”Vi er ansvarlige og nærværende, hvor kunden altid er i centrum. Det er vigtigt for os, at vi gør en forskel for kunderne, så de oplever værdien af at være kunder i AL på Østerbro”, uddyber filialdirektør Elke Anthonisen.

Udover det gode sociale arbejdsliv byder vi på konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedsforsikring og mange andre medarbejdergoder.

Filialen er kasseløs og er beliggende Ndr. Frihavnsgade 74 på Østerbro, tæt på s-tog og busser. Filialen har et tæt samarbejde med søster-filialen på Østerfælled Torv.

Ndr. Frihavnsgade er en velbesøgt forretningsgade med mange fødevare- og tøjforretninger.

Nærområdet er kendetegnet ved at være et attraktivt andelsbolig- og ejerboligområde, hvor der er gode muligheder for bæredygtig vækst.

Tillidsvækkende og ansvarlig rådgiver
Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor er vi på jagt efter en fagligt kompetent kollega, som er tillidsvækkende og god til at skabe relationer.

  • Du er rådgiver i dag, og sidder i en lignende stilling – dvs. at du har godt gang i karrieren og er klar til at tage skridtet videre.
  • Du har en bankmæssig baggrund, og er som min. I gang med eller har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende
  • Du forstår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og formår at komme hele vejen rundt om kunden 

Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Elke Anthonisen på tlf. nr. 3848 4425 eller souschef Henrik Larsen på tlf. 3848 3401.

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. 

Ansøgningsfristen er den 25. september. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

25-09-2019

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: