Arbejdernes Landsbank

Kunderådgiver til filialen i Taastrup (genopslag)

Vi får rigtig mange nye kunder, og vi søger derfor en rådgiver, som brænder for at rådgive og servicere privatkunder, og sikrer, at de får den rådgivning der præcis matcher deres behov. 

Det bliver dit job
I Taastrup bliver du del af et stærkt team på 8 medarbejdere. Du får et tæt makkerskab med dine kolleger, da vores fokus ikke alene er på den enkelte medarbejder, men også som ét samlet team. Som vores nye kollega fordeler du din tid mellem at rådgive og sparre med dine egne kunder og aktivt medvirke til at øge filialens kundetilvækst. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Rådgive og sparre med eksisterende og nye kunder om alt lige fra bolig og pension til investering
  • Være med til at markedsføre filialen i lokalområdet via forskellige aktiviteter og events
  • Medvirke til den daglige ekspedition af filialens kunder via telefon, beskeder mv.

Du overtager en mindre portefølje af privatkunder, så der er plads til nye og gode kunder

Hvem er du?
Du er i gang med eller har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Du har som udgangspunkt 1-3 års erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, pension, forsikring, investering og daglig økonomi. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Er proaktiv, udadvendt og god til at skabe relationer
  • Ser det som en spændende mulighed at være med til at pleje og udvikle din egen kundeportefølje
  • Kan sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og komme hele vejen rundt om deres økonomi

Hvem er vi?
Filialen i Taastrup består af et stærkt team på 7 medarbejdere, som supplerer hinanden rigtig godt på alle rådgivningsområder. Filialen er kendetegnet ved en åben og ærlig dialog, hvor der lægges vægt på humor og socialt samvær, hvilket gør afdelingen til en stærk enhed - også i en meget travl hverdag. 

Hos os har vi kundernes oplevelse som en afgørende faktor for, hvorvidt vi er en succes eller ej.  Vi er alle bevidste om, at levering af de bedste kundeoplevelser er en af nøgleforudsætningerne for at drive en god forretning.

Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi dyrker det sociale samvær og det gode humør trods en travl hverdag. Vi oplever ofte, at vores kunder både bemærker og værdsætter den gode stemning, når de træder ind i afdelingen”, udtaler filialdirektør Lone Kaiser Kristensen.

Filialen er kasseløs, centralt beliggende på Taastrup Hovedgade – lige ved stationen og i flotte og moderne indrettede lokaler.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Filialdirektør Lone Kaiser Kristensen på tlf. 3848 3800 (ferie uge 35 og 36) eller Souschef Morten Suhr på tlf. 3848 3415  eller HR partner Lene Overgaard på tlf.  38484663. 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist den 6. oktober. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

06-10-2020

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: