Arbejdernes Landsbank

Kunderådgiver til filialen i Haderslev

Da en af filialens nuværende kunderådgivere har valgt at nyde sit otium, søger vi en kunderådgiver der brænder for at lave forretninger, rådgive og servicere privatkunder? Er du udadvendt og en udpræget holdspiller med en stærk forretningssans? - så er du måske lige den kunderådgiver vi mangler i filialen i Haderslev. 

Det bliver dit job
Du bliver en del af et stærkt team på 6 personer. Du får et tæt makkerskab med dine kolleger, da vores fokus ikke alene er på den enkelte medarbejder, men også som ét samlet team. Som vores nye kollega fordeler du din tid mellem at rådgive og sparre med dine egne kunder, og medvirker aktivt til at øge filialens kundetilvækst. Porteføljen er tilpasset størrelsesmæssigt, så der er god tid til hver enkelt kunde.

Hvem er du?
Du har en bankmæssig baggrund og er godt i gang med eller har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Du har erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, pension, forsikring, investering og daglig økonomi. Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Er proaktiv, udadvendt og god til at skabe relationer
  • Ser det som en spændende mulighed at være med til at pleje og udvikle din egen kundeportefølje
  • Kan sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og komme hele vejen rundt om deres økonomi

Hvem er vi?
Du kommer ind i vores team bestående af 6 kompetente kollegaer, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads. 

”Vi glæder os til at få en ny kollega på holdet, der gennem sit engagement og sine relationer kan bidrage til at fortsætte den positive kundeudvikling- og tilfredshed. Herunder bidrage med nye idéer og input til både det faglige og sociale arbejdsmiljø. Det skal være sjovt at gå på arbejde og arbejdsglæden skal være i top”, uddyber filialdirektør Henrik Borring. 

Filialen er kasseløs, ligger i hjertet af Haderslev, Gravene 3. 

Det bliver du en del af
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Filialdirektør Henrik Borring på tlf. 3848 4040 eller HR Partner Karina H. Jepsen tlf. 3848 4655.
 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist mandag den 4. oktober 2021

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

04-10-2021

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: