Arbejdernes Landsbank illustration

Kunderådgiver til filialen i Viborg

Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for vores kunder gennem finansiel rådgivning og service på et højt fagligt niveau. Vi søger derfor en kunderådgiver til vores filial i Viborg, som vil være med til at understøtte den gode kundeoplevelse.  

Personlig og ansvarlig rådgivning
Din vigtigste rolle som kunderådgiver er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. Det gør du ved dine primære arbejdsopgaver, som bliver at:

  • Yde personlig og ansvarlig rådgivning for din egen portefølje af privatkunder
    Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, forsikring og investeringer. Det kan ske både fysisk og online - bl.a. gennem bankens digitale system Salesforce. Din portefølje er tilpasset, så der er tid til hver enkelt kunde.
  • Sikre kreditkvaliteten af din kundeportefølje
    Du sikrer, at enhver bevilling af lån kan dokumenteres via en grundig kreditværdighedsundersøgelse, og du beskriver beslutningsgrundlaget og kundestrategien.
  • Markedsføre banken i lokalområdet gennem aktiviteter og events
    Du er opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder og forretninger til banken. Dette kan ske via ambassadørsalg, markedsføringsmæssige aktiviteter og netværk. 

Bliv en del af vores team
Vi søger nu en kunderådgiver til vores filial i Viborg, da vi har stor kundetilvækst i området, hvor markedet er kendetegnet ved spændende forretninger og muligheder. Vores afdeling består af dygtige og meget erfarne kolleger, hvor vi indgår i et uformelt, men stærkt socialt og fagligt sparringsmiljø. Vi har desuden et tæt samarbejde med bankens filialer i Skive og Holstebro, hvor vi tilsammen er 16 kolleger.

I hverdagen yder vi en stor indsats for at rådgive i et nærværende samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg. Vi mener nemlig, at vi kommer frem til det bedste resultat for både kunden og banken ved at udvise forretningsansvar.

Relationsskabende rådgiver
Vi søger en kollega som:

  • Interesserer sig for kunderådgivning og er god til at skabe relationer til både kolleger og kunder.
  • Tager forretningsansvar og skaber fornuftige forretninger for kunden via gode relationer.
  • Repræsenterer banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • Har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.
  • Har relevant erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi, så du kan sikre kunderne en god rådgivning og service. Lang erfaring er dog ikke et krav, og du kan passe godt ind i teamet som nyuddannet.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
Arbejdernes Landsbank har nogle af de mest engagerede medarbejdere i sektoren, og det understøtter vi på flere måder:

  • Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem internt karriereafklaringsforløb, efteruddannelse og e-learning, som løbende opdateres med relevante og spændende forløb.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2021 (FW Insight rapport).
  • Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferietillæg, bonusordning samt sundheds- og tandforsikring.
  • Vi udlever vores værdier i hverdagen i form af ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed. Det gælder over for medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.

Filialen i Viborg er beliggende på Sct. Mathias Gade 34, 8800 Viborg.  

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 10. august
Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundedirektør Anders Lunddorf på tlf. 38 48 36 70 eller regionsdirektør Jesper Stærmose på tlf. 38 48 35 40.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10-08-2022

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: