Arbejdernes Landsbank illustration

Kunderådgiver til City

Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for danske familier gennem finansiel rådgivning og service på et højt fagligt niveau. Vi søger derfor en kunderådgiver, som vil være med til at understøtte den gode kundeoplevelse.   

Personlig og ansvarlig rådgivning
Din vigtigste rolle som kunderådgiver er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. Det gør du ved dine primære arbejdsopgaver, som bliver at: 

  • Yde personlig og ansvarlig rådgivning for din egen portefølje af privatkunder
    Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, forsikring og investeringer. Det kan ske både fysisk og online - bl.a. gennem bankens digitale system Salesforce. Din portefølje er tilpasset, så der er tid til hver enkelt kunde. 
  • Yde en relevant og ordentlig rådgivningen, indenfor bankens risikotolerance.
    Du får til ansvar, at dine kunders drømme finansierers ud fra en grundig kreditværdighedsundersøgelse. Hertil har du ansvaret for korrekt beslutningsgrundlag og den rette kundestrategi.
  • Skabe relationer
    Du er opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder og forretninger til banken. Dette kan ske via ambassadørsalg, markedsføringsmæssige aktiviteter og via dit netværk.
     

Bliv en del af vores team
Vi har et tæt samarbejde på tværs af vores kundeenheder i City og på Sluseholmen, der tæller i alt 21 kollegaer, som omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. I hverdagen yder vi altid en stor indsats for at rådgive i et samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg.  

Vi er specielt kendetegnet ved en tæt og nærværende relation med kunden, hvor vi giver kvalificerede anbefalinger. Vi mener, at vi kommer frem til det bedste resultat for både kunden og banken ved at udvise forretningsansvar. På team-niveau opfordrer vi altid til ærlig kommunikation og feedback, så vi hele tiden udvikler og yder den bedste rådgivning. Derudover prioriterer vi socialt samvær i teamet. 

Kundeenheden er kasseløs og er centralt beliggende på Vesterbrogade 5, tæt på København H.

Relationsskabende rådgiver
Vi søger en kollega som er forholdsvis nyudlært kunderådgiver enten via en finanselev uddannelse kombineret med Akademiuddanelsen i finansiel Rådgivning eller finansøkonomuddannet med et efterfølgende traineeforløb.

Herudover:

  • Interesserer sig for kunderådgivning og er god til at skabe relationer til både kolleger og kunder.
  • Brænder for at få nye kunder via netværk m.m.
  • Tager forretningsansvar og skaber gode forretninger for kunden via gode relationer.
  • Gennem din stilling repræsenterer du banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • Har relevant erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi, så du kan sikre kunderne en god rådgivning og service. 

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest d. 14. december

Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Kasper Christiansen på 3848 3451, Privatkundechef Helge Olsen på 3848 3801 eller Privatkundechef Michelle Andersen på 3848 3262. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

14-12-2022

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: