Vi er resultatorienterede, derfor loefter vi i flok

Kunderådgiver til Valby/Enghave Plads (Genopslag)

Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for danskerne igennem solid finansiel rådgivning og gode kundeoplevelser. Vi søger derfor en kunderådgiver der brænder for at skabe nye relationer, og som vil være med til at bidrage til fores ambition om flere og mere tilfredse kunde. 

Personlig og ansvarlig rådgivning
Din vigtigste rolle som kunderådgiver er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder. Det gør du ved dine primære arbejdsopgaver, som bliver at: 

  • Yde personlig og ansvarlig rådgivning for din egen portefølje af privatkunder
    Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, Pension/forsikring og investeringer. Det kan ske både fysisk og online - bl.a. gennem bankens digitale system Salesforce. Din portefølje er tilpasset, så der er tid til hver enkelt kunde.
  • Sikre kvaliteten af din kundeportefølje
    Du sikrer, at enhver bevilling af lån kan dokumenteres via en grundig kreditværdighedsundersøgelse, og du beskriver beslutningsgrundlaget og kundestrategien.
  • Markedsføre banken i lokalområdet gennem aktiviteter og events
    Du er opsøgende i forhold til at tiltrække nye kunder og forretninger til banken. Dette kan ske via ambassadørsalg, markedsføringsmæssige aktiviteter og netværk. 

Bliv en del af vores team
Vi søger nu en kunderådgiver til enten Valby eller Enghave Plads – du kan selv være med til at bestemme hvor du vil arbejde fra. 

Vi har et tæt samarbejde på tværs af vores kundeenheder på Enghave Plads og Valby, der tæller primært 13 unge kollegaer, som omgås i et stærkt socialt og fagligt miljø. I hverdagen yder vi altid en stor indsats for at rådgive i et samspil med kunden. I den forbindelse fokuserer vi på ordentlighed og ansvarlighed og vil derfor altid sætte kundens behov over et salg. På team-niveau opfordrer vi altid til ærlig kommunikation og feedback, så vi hele tiden udvikler og yder den bedste rådgivning. Derudover prioriterer vi socialt samvær i teamet. 

Kundeenhederne er centralt beliggende på Enghave Plads samt Valby Langgade 136, tæt på offentlig transport. 

Relationsskabende rådgiver
Vi søger en kollega som:

  • Motiveres og drives af, at lande nye kunder og deltagelse i udadvendte aktiviteter
  • Drives af at opbygge relationer og skabe nye samarbejdspartnere
  • Interesserer sig for kunderådgivning og drives af at opbygge relationer og skabe nye samarbejdspartnere
  • Tager forretningsansvar og skaber gode forretninger for kunden via gode relationer.
  • Repræsenterer banken, og det er derfor vigtigt, at kunderne oplever dig som empatisk og imødekommende.
  • Har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende.
  • Har relevant erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi, så du kan sikre kunderne en god rådgivning og service. 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af: 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg. 

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest den 12. maj

Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Trine Bæckmann Falbe-Hansen på 3848 3287 eller Privatkundechef Andreas Boutrup Wiewiura på 3848 3378.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

12-05-2024

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: