Arbejdernes Landsbank

Business Controller til Rapportering og Analyse

Er du en erfaren Business Controller og kunne du tænke dig at arbejde med økonomistyring i en spændende finansiel koncern i tæt samarbejde med forretningen? Så har vi et spændende job til dig i Arbejdernes Landsbank som del af afdelingen Rapportering og Analyse. 

Jobbet
I jobbet som Business Controller vil du bidrage til den økonomiske styring af koncernen, som består af moderselskabet Arbejdernes Landsbank samt datterselskaberne Vestjysk Bank og AL Finans.  Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer om løsning af afdelingens opgaver, ligesom du samarbejder med andre dele af organisationen, hvor det er nødvendigt. Afdelingen har for nyligt fået det samlede ansvar for koncernen og der er derfor gode muligheder for at præge opgaverne og tilpasse dem efter dine interesser og kompetencer.
 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: 

  • Månedlig rapportering til direktion og bestyrelse
  • Deltagelse i budget- og planlægningsprocessen
  • Beregning af kundelønsomhed
  • Deltagelse i projekter
  • Diverse analyser og business cases
  • Bidrage til afdelingens kontrolopgaver 

Hvem er du?
Du har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, f.eks. som cand.merc, cand.polit. eller HD. Vi forventer du har analytiske evner, godt overblik og er hurtig til at tilegne dig ny viden. Du har mindst 4 års erfaring fra tilsvarende job, gerne fra den finansielle sektor. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Holdspilleren, der bidrager til samarbejdet med kollegaer på tværs af fagområder
  • Nysgerrig på at lære nyt og sætte sig ind i nye problemstillinger
  • I stand til at varetage interessentstyring på alle niveauer i en organisation
  • God til at kommunikere klart og præcist 

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i koncernfunktionen Rapportering og Analyse. I afdelingen er vi 11 engagerede medarbejdere, som arbejder med forskellige aspekter af økonomistyring, herunder ledelsesrapportering, budgetlægning, lønsomhedsanalyser osv. Vores nærmeste samarbejdspartnere er Regnskabsafdelingen og Økonomi Drift. 

Afdelingen er beliggende i Panoptikonbygningen, Banegårdspladsen 1 - få minutters gang fra Hovedbanegården. Det er dog planlagt at vi i midt 2025 flytter til et nybygget hovedsæde på Sluseholmen i KBH SV.  

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af: 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg. 

Koncernfunktion
Rapportering og Analyse er en koncernfunktion, som løser opgaver på tværs af koncernen, dvs. for direktionerne i både Arbejdernes Landsbank, AL Finans og Vestjysk Bank. Det betyder, at du som del af din ansættelse kan blive tildelt opgaver for andre selskaber i koncernen, og at du vil have kollegaer, der er fysisk placeret i et af de andre selskaber i koncernen. 

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kim Højbjerg Hansen på tlf. 6010 5526.

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 20. maj 2024.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-05-2024

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: