Om stillingen
Som kommunikationsdirektør hos Arbejdernes Landsbank får du en nøglerolle i at lede og forme bankens kommunikationsstrategi. Din kerneopgave er at sikre en professionel og troværdig kommunikation til både interne og eksterne interessenter.
Du bliver ansvarlig for, at bankens stemme positioneres i samfundsdebatten, og at vi dermed øger stolthed og loyalitet for kunder, mulige kunder, interessenter og bankens ansatte.
Dine initiativer vil positionere faglige fyrtårne i Arbejdernes Landsbank som meningsdannere i finanssektoren, fremtidssikre bankens styrkede position som SIFI-institut og øge proaktiviteten over for ejere, interessenter, kunder og bankens ansatte.
Ansvarsområder
Du får succes i rollen, når du lykkes med ledelsesopgaverne og samtidig formår at positionere Arbejdernes Landsbank stærkere i samfundsdebatten i forhold til at være en ansvarlig og værdibaseret bank.
Kvalifikationer
Vi leder efter en direktør, der både er et fagligt fyrtårn og kan drive de nødvendige organisatoriske forandringer. Du skal være parat til at udvikle organisationen og medarbejderne til at kunne lykkes i en tid med transformationer, støtte direktionen i de igangværende forandringer og øge fokus på mål og resultater.
Du har erfaring fra både politisk ledede organisationer og den private sektor. Din faglige værktøjskasse og erfaring er primært inden for kommunikation, presse, public affairs, PR og positionering. Dine erfaringer skal du bringe i spil, når du skal styrke organisationens position og levere strategiske indsatser over for politiske ejere (fagbevægelsen) gennem relevant samfundsengagement og mediestrategier.
Personlige egenskaber
Ledelsesprofil
Vi søger en direktør med stærke evner til at inspirere og udvikle både ledere og medarbejdere mod fælles mål i en travl hverdag.
Du skal kunne ændre spillet, ikke blot spille det, og bidrage med dybdegående ledelsesmæssige evner til at understøtte transformationen af banken. Det kræver tæt samarbejde med forretningen, reorganisering af afdelinger og integration af nye arbejdsprocesser, der fremmer de strategiske mål.
Reference
Du vil referere til vicedirektør Julie Kristine Strange, som er en del af den øverste ledelse, og som har ansvaret for HR, ESG, Kommunikation og Marketing.
Du bliver en del af bankens strategiske ledergruppe, hvor vi regelmæssigt drøfter bankens strategi og evne til eksekvering. Derudover vil du indgå i et mindre lederteam med bankens marketing- og brandingdirektør, direktør for People & Organisation og koncern ESG-chef, hvor I sammen skal dyrke bankens strategiske udviklingspotentiale, sikre strategisk kreativitet og nye kommercielle veje i vores prioriteringer.
Er du nysgerrig, leder vi aktuelt også efter en marketing- og brandingdirektør og direktør for People & Organisation.
Hvem er i teamet i forvejen
Kommunikationsteamet består af tre kommunikationsrådgivere.
Leder: Jeppe Juul Borre, Cheføkonom og seks medarbejdere (økonomisk sekretariat) er en del af teamet og vil primært skulle understøttes i at formidle økonomiske analyser og indsigt, der understøtter bankens position.
Leder: Mette Sønder Hansen, Head of IR, Funding og Rating og tre medarbejdere er en del af teamet og skal primært understøttes ift. kommunikationsstrategier med henblik på at forbedre relationer med investorer og finansanalytikere.
Vi ser frem til at høre fra dig senest fredag den 9. august
Du behøver kun at sende dit CV, men skriv også gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet.
For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vi vil primært gennemgå ansøgninger ultimo juli og primo august grundet sommerferie.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Julie Kristine Strange på tlf. 20 72 80 84. Det kan du gøre fra uge 31 og frem.
Arbejdernes Landsbanks position og ambitioner
I Arbejdernes Landsbank driver vi en sund og solid bank med stor respekt for vores kunder, hinanden og samfundet omkring os. Gennem de seneste år har vi været på en spændende rejse med vækst - Vestjysk Bank er blevet en del af koncernen, og vi har fået status som Systemisk Vigtigt Finansielt Institut (SIFI).
Vores brandposition er stærk – danske bankkunder har for 15. år i træk peget på Arbejdernes Landsbank som deres foretrukne bank. Vi skal gøre os umage for at styrke og bevare den position.
Inden for kommunikation og marketing skal vi fastholde positionen som danskernes foretrukne bank – vi skal dermed bidrage til, at vi som fremtidens bank skaber nye veje til en fortsat styrket position.
Foruden at vi fortsat arbejder målrettet efter at blive ved med at være danskernes foretrukne bank, har vi samtidig ambitioner om, at vi skal være sektorens foretrukne arbejdsplads.
For at vi kan udvikle og styrke vores position som bank, er det altafgørende, at vi får et endnu mere sundt, udviklende og inspirerende arbejdsmiljø. Vi skal i endnu højere grad end tidligere fokusere på at skabe synlige og attraktive karriereveje og rekruttere nye kolleger med afsæt i vores værdier.
Strategien for begge målsætninger er lagt, og arbejdet er i gang. Vi har sat barren endnu højere end hidtil, og vi har en stærk tro på, at vi i fællesskab kan indfri potentialet og ambitionen.
Arbejdernes Landsbanks historie
Arbejdernes Landsbank blev etableret i 1919, hvor aktiekapitalen kom fra en række fagforbund og kooperative virksomheder. I dag er banken fortsat ejet af fagbevægelsen og dens medlemmer, men har også mere end 23.000 private aktionærer.
Arbejdernes Landsbank er kendt for at drive en sund og stabil bankforretning med et stort udbud af konkurrencedygtige produkter og services.
I løbet af årene har Arbejdernes Landsbank udviklet sig fra at være en udpræget arbejderbank til i dag at være en moderne, konkurrencedygtig SIFI-bank, som servicerer alle typer af kunder.
Fast
Fuldtid
Dag
09-08-2024
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.
I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.
Læs mere