Vi er fokuserede paa overskud, isaer menneskeligt

Business Controller med fokus på ESG

Har du lyst til at være med til at styrke arbejdet med Bæredygtighed i AL Koncernen? Og har du flair for tal og analyser, så er du måske vores nye business controller.

Jobbet
Som Business Controller ESG hjælper du med at implementere bæredygtighed i den samlede økonomistyring i AL Koncernen, herunder intern og ekstern rapportering. Du er med til at sikre løbende indsamling af relevant data, udfører analyser og kontroller og du bidrager aktivt med at forbedre processer og dokumentation. Organisatorisk er jobbet placeret i CFO-området, men vi løser opgaverne i samarbejde med mange andre afdelinger, bl.a. Data & Modeller, Bæredygtighedsafdelingen, AL Markets og Kredit, så du vil få en bred kontaktflade i organisationen.

Som Business Controller ESG vil du konkret:

  • Deltage i arbejdet med at implementere CSRD i AL Koncernen
  • Sikre intern rapportering og opfølgning på relevante ESG parametre, herunder CO2-regnskab
  • Videreudvikle dokumentation for metoder og principper for diverse beregninger
  • Følge med i udviklingen i lovgivning på ESG området
  • Diverse ad-hoc analyse opgaver

Hvem er du?
Vi forventer, at du har interesse for ESG generelt og gerne vil bidrage til den grønne omstilling og implementering af bæredygtighed i en større finansiel koncern. Du har også interesse for tal, analyser og processer. Du har sandsynligvis en videregående uddannelse indenfor økonomi eller finansiering, fx cand.merc, HD el. lign. Desuden vil erfaring inden for den finansielle sektor være en fordel, men nyuddannede kan også komme i betragtning.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et godt humør og er god til at samarbejde på tværs af fagområder i en uformel omgangstone
  • Er engageret og resultatorienteret og god til at tage initiativ og ansvar. Du er god til at holde mange bolde i luften på en gang
  • Er struktureret og har sans for detaljen, kvalitetsbevidst og overholder deadlines
  • Kan lide at være en del af et hold, men er samtidig god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt, hvor du kan omsætte komplicerede sammenhænge til klar tale

Hvem er vi?
Afdelingen Rapportering & Analyse består af 13 fuldtidsmedarbejdere og er en del af CFO-området sammen med Regnskabsafdelingen. Vi holder til i nyistandsatte lokaler i bankens hovedkontor, 2 minutters gang fra Københavns hovedbanegård.

Vi tilbyder dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og fagligt stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed, samtidig med at vi har en uformel omgangstone og en god stemning.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads i 2023
  • En bank som 15 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.

Koncernfunktion
Rapportering og Analyse er en koncernfunktion, som løser opgaver på tværs af koncernen, dvs. for direktionerne i både Arbejdernes Landsbank, AL Finans og Vestjysk Bank. Det betyder, at du som del af din ansættelse kan blive tildelt opgaver for andre selskaber i koncernen, og at du vil have kollegaer, der er fysisk placeret i et af de andre selskaber i koncernen.

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 6. oktober 2024
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kim Højbjerg Hansen på tlf. nr. 60 10 55 26 eller kiha@al-bank.dk.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

06-10-2024

Arbejdssted:

København

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Der er en årsag til, at AL er kåret som danskernes foretrukne bank flere år i træk og ligger højest i landet for tilfredse medarbejdere.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL var ikke i min radar som potentiel arbejdsplads, men hvor er jeg glad for virksomheden. Det er kulturen, ledelsen, deres nærvær, medarbejderfokus, generelle ageren og værdier - også ift. kunden.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.


Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere