Tilfredse kunder er vores maal, derfor loefter vi i flok

Erfaren kreditrådgiver til Kredit Erhverv

Brænder du for kreditanalyse og rådgivning og har du lyst til at tage del i udviklingen af erhvervs- og kreditområdet i Arbejdernes Landsbank? Så er du måske vores nye kollega. 

Jobbet
Arbejdernes Landsbank arbejder med at styrke og udvide erhvervsområdet, som er et vigtigt element i bankens fremtidige strategi. Vi tilbyder et spændende job, hvor du som kreditrådgiver skal samarbejde med bankens erhvervscentre, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil være:

  • Yde rådgivning og sparring til erhvervsrådgiverne på finansiering af erhvervskunder, så finansielle løsninger sker på et kvalificeret og robust grundlag.
  • Selvstændigt træffer beslutningen indenfor egen bevillingsramme og kvalificerer beslutningsoplæg, som bevilges i bankens kreditkomité og bestyrelse.
  • Deltager i kundemøder på større og komplekse erhvervskunder.
  • Deltager i udviklingsopgaver som specialist på kreditområdet.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du kommer fra en tilsvarende stilling eller har solid erfaring inden for kreditområdet via et job som erhvervsrådgiver. Du har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidat eller HD-niveau. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Har bred erfaring med erhvervskunder ift. brancher, forretningsmodeller og regnskaber
  • Kommunikerer og samarbejder i øjenhøjde med fokus på gode løsninger.
  • Har stærke analytiske evner og kan formidle viden og resultater enkelt og effektivt.
  • Skaber overblik og fokuserer på væsentlige forhold.
  • Tager ansvar og handler proaktivt.
  • Planlægger og eksekverer effektivt. 

Hvem er vi?
Kreditafdelingen i Arbejdernes Landsbank består af fire teams med i alt 30 medarbejdere. Du bliver en del af erhvervsteamet, hvor du bliver kollega med fem medarbejdere, der er specialiseret på erhvervsområdet. Du får reference til kreditchefen på Erhverv. 

”Vi tilbyder dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og fagligt stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed, samtidig med at vi har en uformel omgangstone og et godt og respektfuldt arbejdsklima”, uddyber Per Sørensen, Kreditchef Erhverv. 

Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården. Her kan du glæde dig til at få fast base, indtil vi i sommeren 2025 flytter til vores nye flotte hovedkontor på Sluseholmen, hvor Metroen går lige til døren. 

Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde og individuelle ordninger. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her. 

Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 7 ugers ferie og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om. 

Vi ser frem til at høre fra dig senest 18. december
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere om stillingen eller Kreditafdelingen, er du velkommen til at kontakte Kreditchef for Erhverv Per Sørensen, på tlf. nr. 3848 3856 eller pers@al-bank.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

18-12-2024

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Der er en årsag til, at AL er kåret som danskernes foretrukne bank flere år i træk og ligger højest i landet for tilfredse medarbejdere.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL var ikke i min radar som potentiel arbejdsplads, men hvor er jeg glad for virksomheden. Det er kulturen, ledelsen, deres nærvær, medarbejderfokus, generelle ageren og værdier - også ift. kunden.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.


Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere