Ser du det som en spændende mulighed at være med til at starte National Erhverv op i Arbejdernes Landsbank? Brænder du for at tiltrække, rådgive og udvikle nogle af bankens største og mest komplekse erhvervskunder? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores nyoprettet erhvervscenter National erhverv i enten København eller Aarhus.
Rådgiv nuværende kunder og tag i mod nye
National Erhverv er et nyoprettet Erhvervscenter, som får ansvaret for at servicere og rådgive Bankens største og mest komplekse erhvervskunder indenfor bl.a. Forsyningsselskaber, Kommuner, Industri, m.m.
Du vil blive en vigtig del af et kundeteam som skaber værdi for de enkelte erhvervskunder. Du vil i tæt samarbejde med resten af kundeteamet sikre de gode kundeoplevelser.
Som Relationship Manager vil du have kundeansvaret, samt det taktiske og operationelle ansvar for rådgivning af nogle af landets mest spændende erhvervskunder og derved støtte kundens udvikling med de løsninger/værditilbud banken kan tilbyde.
Du vil være ansvarlig for:
- Den løbende kundedialog og kundemøder
- Udvikling af kundeporteføljen og det at skabe de rigtige løsninger
- At sikre høj kreditkvalitet
- At inddrage relevante specialister og brancheeksperter efter kundebehov
- At skabe og vedligeholde gode kunderelationer
- Identificere og tiltrække nye erhvervskunder
Vores forventninger til dig
Du sidder i dag i en lignende stilling men drømmer om at være med til at bygge en ny enhed op, i en bank som ved hvad gode kundeoplevelser er, eller du sidder som erhvervsrådgiver i et erhvervscenter og er klar til at tage næste skridt med rådgivning af nogle af de større og mest komplekse kunder.
Du har følgende profil:
- Du er udadvendt, proaktiv og nyder at opbygge relationer
- Trives med at være i dialog med kunder og tage ansvar for at løse deres behov
- Har gennemslagskraft og vant til at være ’sagsleder’ for det team af kollegaer der er omkring kunden herunder brancheeksperter, specialister m.m.
- Har en stor interesse og viden omkring samfundet, så du kan forstå den verden dine kunder befinder sig i
- Har en solid faglig viden indenfor kreditgivning, finansiering, forhandling, koncernstrukturer m.m.
- I stand til at tage stilling til kredit- og compliancerisiko
- Behersker engelsk på forretningsniveau i skrift og tale
Du har en relevant finansiel uddannelse suppleret med en HD 2. del indenfor f.eks. økonomi eller revision.
National Erhverv
National Erhverv er et nyoprettet erhvervscenter som p.t. holder til i Panoptikonbygningen (tæt på Hovedbanegården), men flytter til Bankens nye Hovedkontor i Sluseholmen til sommer.
Da National Erhverv skal rådgive kunder fra hele landet, vil vi også holde til i Aarhus, Runevej 2B, 8210 Aarhus V i tæt tilknytning til vores Erhvervscenter Midt.
I National Erhverv vil der komme kundeteams bestående af en Senior Banker, en Relationship Manager samt en Erhvervssupporter, ligesom der er flere specialister indenfor f.eks. Cash Management, Trade Finance, Capital Markets m.m.
Oprettelsen af National Erhverv sker for at opfylde bankens vækst strategi samt styrke bankens erhvervsorganisation, og etableringen bygger på en eksisterende kundetilgang fra erhvervscentrene, ligesom du skal være med til at understøtte/sikre flere og mere tilfreds kunder.
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Er du klar til at blive en del af et nyoprettet team og være med til at bankens erhvervsstrategi bliver opfyldt?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger/afholde samtaler og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt.
Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for National Erhverv Kenneth Kragh på 3848 3317 eller Vicedirektør for National Erhverv Bo Mellerkær Larsen på 3848 3201.
Ansøgningsfristen er den 10. februar.
Fast
Fuldtid
Dag
10-02-2025
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.
I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.
Læs mere