Vi er fokuserede paa overskud, isaer menneskeligt

Privatkundechef til Rødovre/Hvidovre

Kunne du tænke dig at blive en del af danskernes foretrukne bank? I Arbejdernes Landsbank har vi en mission om at skabe værdi for danske familier gennem kompetent og nærværende finansiel rådgivning. Vi søger en privatkundechef til vores kundeområde i Rødovre/ Hvidovre, der skal udvikle den gode kundeoplevelse og vores medarbejdere.

Din rolle som privatkundechef
Som privatkundechef vil du referere til privatkundedirektør Jonas Rauff Pedersen i kundeområdet Rødovre/Hvidovre og i samarbejde hermed få følgende ansvarsområder:

  • Du vil have medansvar for driften, indtjeningen og udviklingen af kundeområdet.
  • Du skal – sammen med privatkundedirektøren – udvikle strategien for kundeområdet med henblik på flere og mere tilfredse kunder.
  • Du har hovedansvaret for den faglige sparring og udvikling af kundeområdets medarbejdere, så vi yder personlig og ansvarlig rådgivning inden for boligfinansiering, pension, forsikring, investering, kreditgivning og daglig økonomi.
  • Du vil anvende, implementere og forbedre bankens koncepter, politikker og forretningsgange i kundeområdet og sikre opretholdelse af en høj kreditkvalitet i overensstemmelse med dine beføjelser.
  • Du har ansvar for at markedsføre banken i kundeområdet og muligvis have din egen mindre portefølje, hvor du yder helhedsrådgivning.

Kundeområdet består af 20 kollegaer og du vil indgå i vores ledergruppe.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed og en afslappet og uformel omgangstone. Vi er et godt og socialt team som er gode til at lave ting sammen udenfor arbejdet.

Motiverende og relationsskabende privatkundechef
Vi søger en privatkundechef som:

  • Enten har erfaring som leder af kunderådgivere i en bank eller er kunderådgiver med potentiale for ledelse
  • Har en bankfaglig uddannelse eventuelt suppleret med efteruddannelse; eksempelvis HD eller lederuddannelse
  • Har sin faglige værktøjskasse inden for finansiel rådgivning på plads og kan yde helhedsrådgivning og videreudvikle den hos medarbejdere (heriblandt kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension, forsikring og daglig økonomi)
  • Er god til at udvikle og motivere medarbejdere til at skabe gode forretninger for kunderne via gode relationer.
  • Kan identificere sig med og efterleve Arbejdernes Landsbanks værdier ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed.

Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.

Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 7 ugers ferie og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om. 

Er du klar til at arbejde sammen med os?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt.

Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundedirektør Jonas Rauff Pedersen på tlf. 38 48 33 76.

Ansøgningsfristen er den 12. februar.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

12-02-2025

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Der er en årsag til, at AL er kåret som danskernes foretrukne bank flere år i træk og ligger højest i landet for tilfredse medarbejdere.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL var ikke i min radar som potentiel arbejdsplads, men hvor er jeg glad for virksomheden. Det er kulturen, ledelsen, deres nærvær, medarbejderfokus, generelle ageren og værdier - også ift. kunden.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.


Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere