Da en af vores dygtige kollegaer planlægger at gå på pension, søger vi en Lokal erhvervsrådgiver, som er udadvendt og god til at skabe relationer. Har du lyst til og kompetencer til at favne rådgivning inden for et spændende kundesegment bestående af både erhverv og privat? Så er du måske vores nye lokal erhvervsrådgiver i Lokal Erhverv Midt i Aarhus.
Jobbet
’Lokal Erhverv’ har ansvaret for at betjene og rådgive mindre erhvervskunder og indehavers privatøkonomi samt privatdelen af SMV-kunderne.
Du vil få din egen spændende kundeportefølje af privat- og erhvervskunder, hvor din primære opgave vil være at tiltrække, fastholde og ikke mindst udvikle engagementerne. Du vil som lokal erhvervsrådgiver yde rådgivning, der afspejler, at der ofte er tæt samspil mellem virksomhedens og kundens privatøkonomi.
Du vil yde rådgivning inden for områderne:
Du er desuden i stand til at navigere i forskellige skatteregler inden for både privat og erhverv.
Der er tale om overtagelse af en eksisterende portefølje, hvor der køres parløb den første periode med overlevering af kunder, sidemandsoplæring, introduktion til systemer m.m. Porteføljen vil være af en størrelse, så der er tid og mulighed for at være proaktiv overfor både bestående kunder og potentielle kunder.
Porteføljen består af kunder fra hele Midtjylland, hvorfor du vil få en spændende og fleksibel hverdag, hvor du kan rådgive kunderne via digitale og fysiske møder. Enten i Erhvervscentret i Aarhus, i en af bankens filialer tæt på kunden eller fysisk ude hos kunden. Det betyder også, at der vil være stor fleksibilitet i jobbet, hvor du i høj grad selv planlægger hverdagen herunder hvor du møder ind – i Erhvervscentret i Aarhus, i en af de omkring liggende filialer eller hjemmefra.
Vores forventninger til dig
Du sidder i dag i et lignende job og er vant til at rådgive både privat- og erhvervskunder og samspillet herimellem eller som privatrådgiver, hvor du ser lokal erhvervsrådgiver som næste skridt. Det er ikke et krav, at du har mange års erfaring med erhvervskunder, hvis bare du har lysten og energien til at tilegne dig denne mere viden, da der vil blive tilbudt individuelle læringsforløb.
Har du potentialet, er der på sigt mulighed for at betjene Erhvervscentrets SMV-kunder.
Vi er kort sagt på jagt efter en ny kollega med følgende profil:
Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx en professionsbachelor i Finans, Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD 2. del i Finansiering eller Finansiel Rådgivning.
Bliv en del af vores team
Erhverv Midt er et af bankens 6 erhvervscentre, og er beliggende i nye lokaler Runevej 2B, 8210 Aarhus V.
Vi er p.t. 23 personer i alt (9 personer i Erhvervscentret og 14 personer i Lokal Erhverv), og glæder os til at få endnu en ny kollega på holdet.
Vi er et center som har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads. Herudover har vi har et tæt samarbejde med vores formuerådgivere og Private Bankere, som også sidder i samme lokaler.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Er du klar til at blive go-to person for dine kunder?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, vi hører fra dig snarest. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet.
For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Vil du vide mere om stillingen eller kundeområdet/afdelingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Lokal Erhverv Midt Anders Østergaard på 38 48 48 11.
Ansøgningsfrist 22. februar.
Fast
Fuldtid
Dag
22-02-2025
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.
I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.
Læs mere