Vi er resultatorienterede, derfor loefter vi i flok

Projektorienteret Produktkonsulent til Forretningsudvikling

Til Daglig Bank-teamet søger vi en Produktkonsulent, der skal deltage i udvikling og forvaltning af produkter, løsninger og processer på Daglig Bank-området. Du vil blandt andet komme til at udarbejde beslutningsoplæg, kravsspecifikationer, mindre analyser, implementeringsmateriale og forretningsgange.

Vi arbejder tæt sammen med de øvrige produktfaglige afdelinger i Forretningsudvikling og bredere i AL for at udvikle og vedligeholde et værdiskabende daglig bank-tilbud, der bidrager til at understøtte AL’s strategiske ambitioner på både privat-, forenings- og erhvervsområdet. Du kommer til at sidde i et område af central betydning for de større udviklingsinitiativer i AL.

Dine primære ansvarsområder og opgaver i rollen
Du kommer til at bidrage til både udvikling og forvaltning af vores produkter og løsninger til både privat- og erhvervskunder. Du vil også deltage i ad hoc-opgaver og i projekter, der har et særligt fokus på at skabe forenkling, effektivisering og ansvarlig forvaltning. Vi arbejder også med segmenteringsmodellen for bankens kunder.

Stillingen vil således kunne variere i indhold mellem rollerne:

  • Produktkonsulent
  • Business analyst
  • Projektdeltager
  • Faglig projektleder / tovholder på mindre initiativer 

Naturlig nysgerrighed og gerne erfaring med produkter til alle segmenter
Vi søger dig, der har erfaring med produkter i den finansielle sektor og gerne kendskab til bankers hverdagsprodukter og løsninger. Systemkendskab til BEC er en fordel. Det er ligeledes en fordel, hvis din erfaring både dækker produktområder indenfor erhverv, forening og privat, og det gælder også analyse af rentabilitet på produktniveau.

Som person er du nysgerrig med både lyst til og evne for at sætte dig ind i nye ting. Du er eksekveringsstærk med gode samarbejdsevner, da du vil sidde i en central rolle og derfor ofte indgå i samarbejde på tværs af afdelinger. 

Faglig stærk afdeling med bred berøringsflade
I Daglig Bank arbejder vi med udvikling, forvaltning og drift af produkter og løsninger inden for hverdagsområdet. Vi er et lille team, og der er rig mulighed for at komme ind og være med til at præge teamets udvikling. Du bliver en del af Forretningsudvikling med 80 fagligt stærke og engagerede kollegaer, der holder til i Glostrup – kun 3 minutters gang fra Glostrup station – indtil vi flytter ind i vores nye hovedkontor på Sluseholmen i sommeren 2025.
 

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af: 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 16 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt 
  • Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som omfatter god pensionsordning, en ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, sundheds- og tandforsikring.  

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 23. februar 2025
Er jobbet lige dig, så tøv ikke med at ansøge! Vi screener kandidater og inviterer til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Vil du vide mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte chefen for Daglig bank, Jesper Nielsen (tlf. 2465 9026, mail: jesper@al-bank.dk) – også hvis du ønsker en kaffesnak, inden du søger. 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

23-02-2025

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Der er en årsag til, at AL er kåret som danskernes foretrukne bank flere år i træk og ligger højest i landet for tilfredse medarbejdere.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL var ikke i min radar som potentiel arbejdsplads, men hvor er jeg glad for virksomheden. Det er kulturen, ledelsen, deres nærvær, medarbejderfokus, generelle ageren og værdier - også ift. kunden.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.


Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere