Er du vores nye Private Banker (seniorformuerådgiver) med særligt fokus på Syddanmark?
Drømmer du om at gøre en forskel for Private Banking kunder? Sætter du en ære i at yde kompetent formuerådgivning? Og har du lyst til at blive en del af Private Banking og Formue Vest i Aarhus og være med på vores fortsatte vækstrejse i Private Banking?
Dit primære markedsområde vil være Syddanmark, hvor du løbende møder kunderne i vores filialer og erhvervscentre. Har du lyst til at være med til at videreudvikle vores center i Vest, så er det måske dig, der er vores nye Private Banker.
Jobbet
Som Private Banker (seniorformuerådgiver) skal du være proaktiv i forhold til filialerne og afholde møder med relevante kunder i tæt samarbejde med filialer og erhvervscentre. Der er således tale om at passe eksisterende kunder, og ikke mindst udbygge porteføljen af Private Banking kunder.
Det reelle kundeansvar ligger i filialerne og erhvervscentrene. Med afsæt i grundig formuerådgivning skal kunden præsenteres for konkrete anbefalinger og løsninger samt vores forskellige investeringskoncepter.
Du yder kompetent formuerådgivning, som inddrager alle aspekter i kundens formue på tværs af skattemiljøer. Det betyder at der ydes rådgivning på tværs af skat, virksomhed, pension, arv, frie midler, lånesammensætning og investering. Derudover gennemfører du årsmøder med eksisterende kunder, som bl.a. indeholder en opfølgning og opdatering på indgåede aftaler/fastlagt strategi.
Af andre relevante opgaver kan nævnes at du som en naturlig del af jobbet også skal deltage i kundearrangementer og morgenmøder i filialerne.
Hvem er du?
Du har flere års indgående kendskab til formue- og investeringsrådgivning, har som minimum en bankfaglig viden svarende til Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og har gennemført Formuerådgiveruddannelsen.
Herudover søger vi en som:
Det er et krav, at du er eller bliver certificeret indenfor grønne og gule investeringsprodukter, boligkreditdirektivet og i pension IDD bilag 5. Du har generelt gode IT-kompetencer og har gerne kendskab til BEC-systemer.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team
Private Banking er et dynamisk og strategisk vigtigt forretningsområde. Området Private Banking og Specialister består af Private Banking/Formue Øst og Vest samt Investering, hvor vi pt. er 35 fagligt stærke og engagerede medarbejdere med ansvar for Private Banking, Formuerådgivning og Investeringsrådgivning.
Du hører til Vest, som dækker Jylland og Fyn. Her er vi pt. 4 Private Bankere, 2 investeringsrådgivere og 8 formuerådgivere og 1 leder.
Vi er et specialistområde som har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads.
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Samtidig bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab, åbenhed og forretningsansvar er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:
Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring og ekstra ferietillæg.
Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest den 25. maj 2025
Vi holder løbende samtaler, og hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til Chef for Private Banking og Formue Vest Michael Aagaard på 38 48 40 14 eller 23 67 93 27.
Vi ser frem til at høre fra dig
Fast
Fuldtid
Dag
25-05-2025
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og et eftertragtet sted at skabe en karriere. Vi har en flad organisation og et stærkt fokus på dedikerede medarbejdere og samarbejde. Det er vores overbevisning, at et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.
Læs mereArbejdernes Landsbank er medlem af Finans Danmark/Arbejdsgiver har indgået overenskomst med Finansforrbundet. Som en del af dette fællesskab står vi stærkt, både når det gælder faglig sparring og forhandlinger om personalmæssige vilkår.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi på, at en åben og tilgængelig ledelse giver et trygt og dynamisk arbejdsmiljø, tilfredse medarbejdere og i sidste ende de mest tilfredse kunder. Der er højt til loftet og kort til toppen. På den måde kan vi optimalt udnytte alle de gode resurser og kompetencer på alle trin i organisationen.
Læs mere