Vi er resultatorienterede, derfor loefter vi i flok

Erhvervsrådgiver til Erhvervscenter i Midt i Århus

Brænder du for at lave forretninger, rådgive og servicere erhvervskunder. Er du udadvendt og god til at skabe relationer? Møder du kunderne i øjenhøjde og formår du at se muligheder og rådgive ’hele vejen rundt’. Så er det måske lige dig vi søger til vores Erhvervscenter Midt – beliggende i Aarhus.

Velkommen til Erhvervscenter Midt
Erhverv Midt er et af bankens 6 erhvervscentre, og er beliggende Runevej 2B, 8210 Aarhus V.

Vi er p.t. 24 personer i alt og glæder os til at få endnu en ny kollega på holdet.

Vi er et center som har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads. Herudover har vi har et tæt samarbejde med vores formuerådgivere og Private Bankere, som også sidder i samme lokaler.

”Vi glæder os til at få en ny kollega på holdet, der gennem sit engagement og sine relationer kan bidrage til at forsætte den positive kundeudvikling- og tilfredshed. Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi dyrker det sociale samvær og det gode humør i en travl hverdag” udtaler Regionsdirektør Lars Møller.

Jobbet
Dine primære opgave bliver at tiltrække, fastholde og udvikle engagementerne for erhvervskunder, hvor vigtige elementer er:

  • Yde helhedsrådgivning overfor både eksisterende og potentielle nye erhvervskunder
  • Vær proaktiv overfor for både eksisterende og potentielle nye erhvervskunder

Du får ansvaret for en bestående portefølje af erhvervskunder, der opererer i forskellige brancher. Porteføljen vil være af en størrelse, der giver dig tid og mulighed for at være proaktiv både overfor bestående kunder og ikke mindst potentielle nye kunder.

Det er naturligt for dig at møde kunderne ude på deres virksomhed, så du føler dig bedst klædt på til at se ind i virksomhedens finansielle ønsker, forventninger og behov.

Hvem er du som erhvervsrådgiver
Du sidder i dag i et lignende job – eller har erfaring derfra – og er vant til, at rådgive SMV erhvervskunder.

Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder. Derfor er vi på jagt efter en ny kollega med følgende profil:

  • har en bankfaglig uddannelse og værktøjskasse på plads, gerne suppleret med f.eks. HD 2. del
  • er udadvendt og relations skabende – kunderne oplever din rådgivning som empatisk og imødekommende
  • er en god kommunikator, der forstår at formidle budskaber, så kunderne oplever værdi
  • tager selvstændigt ansvar for proaktivitet
  • har sund kreditforståelse
  • kan se sig selv i Arbejdernes Landsbanks værdier ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed 

Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.

Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.  

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 23. juli 
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og vi håber derfor at høre fra dig snarest muligt. Du behøver alene at sende et CV, og gerne et par linjer på, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

 

Vil du vide mere om stillingen eller kundeområdet/afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionsdirektør Erhverv Midt Lars Møller på 2465 8766 eller HR Business Partner Lene Overgaard på 3848 4663 (Ferie 19.juli til og med 5. august).

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

23-07-2025

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Der er en årsag til, at AL er kåret som danskernes foretrukne bank flere år i træk og ligger højest i landet for tilfredse medarbejdere.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL var ikke i min radar som potentiel arbejdsplads, men hvor er jeg glad for virksomheden. Det er kulturen, ledelsen, deres nærvær, medarbejderfokus, generelle ageren og værdier - også ift. kunden.

Jannie Petersen, Privatkundedirektør i Kundeområde Amager/Kastrup/Kongelundsvej

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores kultur

Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og et eftertragtet sted at skabe en karriere. Vi har en flad organisation og et stærkt fokus på dedikerede medarbejdere og samarbejde. Det er vores overbevisning, at et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.

Læs mere

Personalepolitik

Arbejdernes Landsbank er medlem af Finans Danmark/Arbejdsgiver har indgået overenskomst med Finansforrbundet. Som en del af dette fællesskab står vi stærkt, både når det gælder faglig sparring og forhandlinger om personalmæssige vilkår.

Læs mere

Mød ledelsen

I Arbejdernes Landsbank tror vi på, at en åben og tilgængelig ledelse giver et trygt og dynamisk arbejdsmiljø, tilfredse medarbejdere og i sidste ende de mest tilfredse kunder. Der er højt til loftet og kort til toppen. På den måde kan vi optimalt udnytte alle de gode resurser og kompetencer på alle trin i organisationen.

Læs mere