Arbejdernes Landsbank er i rivende udvikling, og people-funktionen er ingen undtagelse. Vores ambition er at blive den mest attraktive arbejdsplads i den finansielle sektor, og i People & Organisation har vi en vigtig rolle i at få det til at ske. Til at lykkes med det, søger vi en ny kollega til HR Business Partner-teamet.
Vil du arbejde med HR Business Partnering i en ansvarlig bank med en stærk kultur og masser af spændende projekter at gribe fat i? Brænder du for at understøtte og udvikle ledelsesteams, der kan skabe de helt rigtige rammer for højt engagerede teams med en udpræget vinderkultur? Og trives du i arbejdet med at drive en strategisk dagsorden og hjælpe med til at udvikle AL Bank til den mest attraktive arbejdsplads i den finansielle sektor?
Så er det måske dig, der er vores nye HR Business Partner?
Du bliver en del af People & Organisation
People & Organisation består af 19 medarbejdere fordelt på et partnerteam, et udviklingsteam og operationelt team. Det er tanken, at der på sigt skal være dedikeret en leder til partnerteamet, men i første omgang får du reference direkte til direktøren for P&O.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams for at sikre, at vi i fællesskab understøtter bankens ambition om at være en arbejdsplads, hvor hver enkelt kollega kan trives, lykkes, og udvikle sig.
Derudover er vi i gang med en vigtig udvikling af people-funktionen, hvor vi styrker vores kompetencer, forbedrer vores systemunderstøttelse, optimerer vores arbejdsgange, og ikke mindst gentænker HRBP-rollen.
En rolle i forandring
HR Business Partner-rollen i AL har historisk set været relativt operationel. Vi tror dog på, at behovet er et andet; at den dygtige HR Business Partner kan skabe langt mere værdi ved at bidrage til:
Derfor arbejder vi på, at eksekvering af rekruttering og sparring omkring individuelle sager (relateret til talentudvikling, trivsel, sygdom eller andet) skal fylde mindre, mens ovenstående punkter skal fylde mest muligt. Samtlige punkter er nemlig vigtige forudsætninger for at forme en arbejdsplads, hvor mennesker kan trives, lykkes og udvikle sig. Og dermed også en forudsætning for vores forretningsmæssige succes. Vi tror nemlig fuldt og fast på, at menneskelig trivsel og forretningsmæssig succes går hånd i hånd.
Matcher vores behov og din profil?
Vi er som sagt i en udviklings- og modningsproces i forhold til P&O generelt og HRBP-rollen specifikt. Derfor er det vigtigt, at du kommer med erfaring fra virket som netop en mere strategisk funderet HR Business Partner, og at du er dygtig til at skabe forståelse for, hvilken værdi du kan skabe med din faglighed.
Samtidig er det vigtigt, at du kommer med tålmodighed (spoiler alert: udviklingen fra operationel til strategisk sker ikke over night) og lysten til aktivt at drive denne udvikling af rollen sammen med dine P&O-kolleger og i samspil med dine forretningsområder – netop ved at vise vejen og demonstrere, hvordan du skaber værdi med det du kan.
Vi forestiller os, at du er god til at skabe fortrolige relationer og et trygt rum for udvikling. Du har din grundlæggende HR-faglighed på plads og trives med at bringe den i spil for at bidrage til de bedst mulige løsninger. Vi drømmer om, at du er selvkørende men også en holdspiller, der både arbejder effektivt selvstændigt og får energi ved at samarbejde og lykkes i fællesskab. Du har et godt overblik og et helhedsorienteret udsyn, men du ser også nuancerne og har styr på detaljerne. Vi forestiller os, at du er proaktiv, udviklingsorienteret og bidrager med et positiv mindset og en serviceminded attitude.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:
Du får desuden en lang række medarbejdergoder, der blandt andet omfatter en god pensionsordning, en ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, ekstra gode sundhedssikringer, tandforsikring, fem dages barn syg, og stor fleksibilitet i dagligdagen med muligheden for op til to ugentlige arbejdsdage hjemmefra.
Vi har i mange år boet i Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården og Tivoli, men nu glæder vi os til, at vi efter sommerferien flytter ind i vores nye og lækre ’AL Huset’ lige ved Sluseholm metrostation.
Lyder det som en spændende udfordring?
Hvis det lyder som en spændende udfordring, hører vi meget gerne fra dig senest den 6. august 2025.
Du behøver ikke skrive en ansøgning, men vi er nysgerrige på at høre dine svar på følgende fire spørgsmål, så vi kan få en fornemmelse af dit take på HRBP-rollen:
Hvis det kribler i fingrene på dig for at uploade et CV, en ansøgningstekst, en videopræsentation, eller noget helt fjerde for at understøtte forståelsen af, hvem du er og hvad du kan, må du gerne gøre det – men det er ikke et krav.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til P&O direktør Tania Møller Elmgreen - telm@al-bank.dk
Fast
Fuldtid
Dag
06-08-2025
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og et eftertragtet sted at skabe en karriere. Vi har en flad organisation og et stærkt fokus på dedikerede medarbejdere og samarbejde. Det er vores overbevisning, at et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.
Læs mereArbejdernes Landsbank er medlem af Finans Danmark/Arbejdsgiver har indgået overenskomst med Finansforrbundet. Som en del af dette fællesskab står vi stærkt, både når det gælder faglig sparring og forhandlinger om personalmæssige vilkår.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi på, at en åben og tilgængelig ledelse giver et trygt og dynamisk arbejdsmiljø, tilfredse medarbejdere og i sidste ende de mest tilfredse kunder. Der er højt til loftet og kort til toppen. På den måde kan vi optimalt udnytte alle de gode resurser og kompetencer på alle trin i organisationen.
Læs mere