Vil du være med til at gøre en forskel for frivillige foreninger i Danmark? Har du talent for at skabe relationer med dine kunder og har du lyst til at være med til at bygge et foreningsteam op? Så er du måske vores nye foreningsrådgiver!
Om stillingen
’Rådgivningscentret for Frivillige Foreninger’ er en nyetableret enhed i Arbejdernes Landsbank, der har ansvaret for at servicere og rådgive foreninger med frivillig, ulønnet ledelse. Som foreningsrådgiver bliver du en nøglespiller i teamet, hvor du får din egen spændende kundeportefølje – Forenings Danmark favner vidt og bredt. Dit primære fokus bliver at tiltrække, fastholde og udvikle engagementet blandt vores foreningskunder samt understøtte det frivillige arbejde i Forenings Danmark.
Du vil rådgive nuværende kunder, byde nye foreninger velkommen og gøre det lettere at være frivillig i en forening. Rådgivningen foregår fortrinsvis via Teams eller telefon, men i ny og næ også ved fysiske møder i vores filialer eller direkte ude hos foreningerne. Derudover vil du deltage i relevante arrangementer som ’gå-hjem’-møder, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger for at skabe endnu stærkere relationer til foreningslivet.
Hvem søger vi?
Du sidder i dag i en lignende stilling og har allerede erfaring med at rådgive foreningskunder fra et andet pengeinstitut. Du har stor interesse for foreningslivet og forstår dets opbygning og hæftelsesformer. Vi ser gerne, at du:
Du har desuden en relevant finansiel eller økonomisk uddannelse.
Arbejdssted og kollegaer
Du får mulighed for at arbejde fra enten Odense, Aarhus eller vores hovedsæde i AL Huset på Sluseholmen i København – tæt på Metroen og i helt nye, moderne omgivelser. Uanset - om dit fremtidige arbejdssted er i København, Odense eller Aarhus - får du kollegaer blandt vores boligforeningsrådgivere og erhvervsrådgivere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af landet for at skabe stærke kundeoplevelser.
Hvorfor vælge os?
I Arbejdernes Landsbank ønsker vi at styrke foreningslivet og gøre det lettere at være frivillig. Med det nye foreningsteam skaber vi endnu bedre rammer og rådgivning for foreninger med frivillig ledelse. Du bliver en del af et dedikeret hold, hvor vi løfter i flok og har et stærkt fagligt fællesskab.
Lyder det som det rette næste skridt for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
… og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.
Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Er du klar til at blive en del af et team og være med til at ændre hverdagen for de mange frivillige i foreningerne?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt.
Du behøver kun at sende et CV, men skriv et par motiverende linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Foreningsdirektør Lene Lønk Ramskov på mail lera@al-bank.dk eller telefon 25 33 88 99.
Ansøgningsfristen er den 25. september 2025.
Fast
Fuldtid
Dag
25-09-2024
Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?
Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?
Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og et eftertragtet sted at skabe en karriere. Vi har en flad organisation og et stærkt fokus på dedikerede medarbejdere og samarbejde. Det er vores overbevisning, at et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.
Læs mereArbejdernes Landsbank er medlem af Finans Danmark/Arbejdsgiver har indgået overenskomst med Finansforrbundet. Som en del af dette fællesskab står vi stærkt, både når det gælder faglig sparring og forhandlinger om personalmæssige vilkår.
Læs mereI Arbejdernes Landsbank tror vi på, at en åben og tilgængelig ledelse giver et trygt og dynamisk arbejdsmiljø, tilfredse medarbejdere og i sidste ende de mest tilfredse kunder. Der er højt til loftet og kort til toppen. På den måde kan vi optimalt udnytte alle de gode resurser og kompetencer på alle trin i organisationen.
Læs mere