AL Sydbank

Seniorerhvervsrådgiver - Boligforeningscentret

Da vi har godt gang i Boligforeningsområdet søger vi Seniorerhvervsrådgivere til både København og Vestdanmark – primært Århus. Men der vil også være mulighed for at arbejde fra enten Vejle eller Aalborg.

Om rollen
Som seniorerhvervsrådgiver i Boligforeningscentret, får du ansvaret for en portefølje af almene boligforeninger beliggende i enten Øst- eller Vestdanmark, hvor du opbygger, udvikler og vedligeholder stærke relationer til de rette beslutningstagere i de almene boligforeningers organisationer. Derudover kan der ligge nogle af de mest komplekse andelsbolig- og ejerforeninger i din portefølje.

Via din løbende kontakt til de almene boligforeninger øger og udbygger du bankens forretningsvolumen/indtjening bla. via brug af kundeteams ved stor kompleksitet og særlige produktbehov i kundeforholdet. Du er ansvarlig for at indbyde og drive rette specialistteam/kundeteam, som servicerer den almene boligforening. Du er overordnet ansvarlig for at kundeteamet når sit mål for året.

Opsøgende salg og deltagelse i netværk vil være en naturlig del af din hverdag for at tiltrække nye almene boligforeninger til din portefølje.

I opstartsfasen vil der være fokus på det gode kundeflyt af almene boligforeninger fra andre områder i banken til Boligforeningscenteret, øst og vest i forbindelse med fusionen.

Uddannelsesmæssig baggrund
Du har en relevant erhvervsøkonomisk uddannelse – fx en bachelor, HD i regnskab, finansiering eller tilsvarende. Alternativt kan solid og længerevarende erfaring kompensere for formel uddannelse. 

Dine vigtigste opgaver

  • Proaktivitet og øget forretningsvolumen overfor både nuværende og potentielle kunder
  • Medvirke til etablering, styring og drift af kundeteams på bofællesskaber med høj kompleksitet/stort forretningsvolumen/særlige produkter
  • Opsøge, etablere og pleje af relevante netværk/samarbejdspartnere
  • Deltage på messer/planlægge kundearrangementer; også aftener og i weekender 
  • ERFA med andre i teamet og områder i banken, så vi står som et samlet team overfor kunderne
  • Generering af leads til øvrige kundeområder i banken
  • Bidrage med ideer til øget effektivitet/processer internt i Boligforeninger
  • Overholdelse af AML/anden lovgivning, herunder indhentning af relevant årligt materiale til bl.a. kundeopdateringer
  • Korrekt/optimalt brug af bankens systemer og koncepter
  • Udarbejdelse af kreditindstillinger – ofte til behandling i bankens direktion/bestyrelse pga. lånestørrelsen - herunder efterlevelse af bankens kreditpolitik ved genforhandlinger og ny-bevillinger.
  • Efterlevelse af bankens/områdets overordnede strategi for bofællesskaber

Faglige kompetencer

  • Forhandlingsvant med et godt købmandskab
  • God forståelse samt erfaring med salg via 3. mand (prof. ejendomsadministratorer)
  • God forståelse for det almene markeds behov for løsninger til drift, cash management, pension, leasing, forsikring mv.
  • God forståelse og tæt samarbejde med bankens specialister, særligt med fokus indenfor kapitalforvaltning/investering
  • Solid forståelse for udbudsmarkedet herunder tilbudsgivning: byggelån & realkredit
  • Solid juridisk forståelse for vedtægter (tegningsregler og hæftelse) samt juridiske dokumentkrav til den almene boligforening ifm. tilbudsgivning og styring af en byggesag
  • AML-forståelse samt formidling af krav til indlevering af dokumenter
  • Solid bankfaglig viden, så rette kundeteam om kunden kan sættes og drives
  • Bred bankfaglig viden, så forretningsmuligheder indenfor andre segmenter kan identificeres og emnet videregives
  • Lysten til deltagelse i netværk og turde stå på ”ølkassen”/bringe sig selv i spil

Vi forventer at du

  • Kan udvikle og drive kundeteams
  • Er en stærk kommunikator internt og eksternt
  • Er udadvendt og relationsskabende i forhold til både boligforeninger og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Er vedholdenhed og har forståelse for lange beslutningstider/-processer
  • Er teamplayer/villig til at hjælpe kollegerne i Boligforeningscenteret øst/vest
  • Er kreativ og i stand til at tænke ud af boksen, så kunden får løst sit behov – se nye forretningsmuligheder, når markedet bevæger sig
  • I stand til at prioritere og arbejde struktureret med opgaverne
  • Er analytisk og i stand til at nedbryde komplekse tekster/opgaver 
  • Er tillidsvækkende, empatisk og god til at sætte dig i kundens sted
  • Har min. 4 års rådgivererfaring

Om os
I Boligforeningscenter Øst og Vest bliver du en del af et dedikeret team på i alt ca. 20 kolleger hertil kommer vores 6 kolleger i Pantebreve.

Boligforeninger og Pantebreve er en del af foreningsområdet, som tæller kollegaer fra Frivillige foreninger, Erhvervsforeninger & Partnerskaber samt Produkter & koncepter.

Vi ser frem til at modtage dit CV senest 15. juni
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Boligforeningsdirektør Anne Thybjerg 3838 4930/ mail: aht@al-bank.dk

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Syddanmark
  • Region Midtjylland
  • Region Nordjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

15-06-2026

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

I AL Sydbank har vi mulighed for at give vores kunder opmærksomhed. Her er stor tilfredshed og stolthed hos medarbejderne, som smitter af på vores dialog med kunderne. Det er dejligt at opleve en bank, der sætter pris på de mange medarbejdere, der i dagligdagen gør en forskel for kunderne.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

I AL Sydbank er kunderne og deres behov i højsædet, og banken er tydeligt drevet af en udefra-ind betragtning. Vi strækker os langt for at give kunderne den bedste oplevelse, og vores kunder er ikke blot et nummer, men rigtige mennesker, som vi lytter til og har en oprigtig interesse i at hjælpe på bedst mulige måde.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Odense

Vi har meget loyale kunder, der værdsætter rådgivningen og vores nærvær. Det er fedt at opleve.

Trine Broustbo, Kunderådgiver, Taastrup

Jeg har fået en meget åben og varm modtagelse i filialen og af hele banken. Det er tydeligt at mærke, at jeg er kommet til en bank, hvor man er stolt over sin arbejdsplads og de sunde værdier, som banken står for.

Jakob Lynge, Privatkundedirektør i Kundeområde Dalum/Hunderup/Odense

AL Sydbank som arbejdsplads

Vores kultur

Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og et eftertragtet sted at skabe en karriere. Vi har en flad organisation og et stærkt fokus på dedikerede medarbejdere og samarbejde. Det er vores overbevisning, at et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.

Læs mere

Mød ledelsen

I AL Sydbank tror vi på, at en åben og tilgængelig ledelse giver et trygt og dynamisk arbejdsmiljø, tilfredse medarbejdere og i sidste ende de mest tilfredse kunder. Der er højt til loftet og kort til toppen. På den måde kan vi optimalt udnytte alle de gode resurser og kompetencer på alle trin i organisationen.

Læs mere