Get Adobe Flash player

Finansøkonom til vores filial på Nordals

Vi søger en trainee, der ved, at god rådgivning handler om mere end penge

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så har vi en spændende karriere til dig.

Trainee i Arbejderens Landsbank
Som trainee bliver du en del af teamet i vores filial på Nordals. Vi sikrer, at teori og praksis hænger sammen og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig.

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

  • Kundebetjening
  • Vejledning og salg af bankens produkter
  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension & investering

Du vil være tilknyttet en fast mentor i din filial under hele uddannelsen, og der vil være rig mulighed for at netværke og sparre med andre trainees.

Vi har desuden skræddersyet et internt uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer & holdninger i forhold til god kunderådgivning.

Den teoretiske del af forløbet sker via Finanssektorens Uddannelsescenter.

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje af yngre kunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Sammen med dine kolleger skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye gode kunder til filialen.

Din person
Du har afsluttet din uddannelse som finansøkonom og skal i gang med trainee forløbet medio august 2017. Du har et højt fagligt niveau og kan dokumentere gode resultater.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er entusiastisk og tillidsvækkende og forstår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov
  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse
  • Er selvstændig men forstår at arbejde i et team
  • Er service-og præstationsorienteret
  • Sætter dig ambitiøse og realistiske mål og har viljen og energien til at nå dem
  • Er vant til at skifte tempo i forhold til mængden af arbejdsopgaver

Det får du
Som trainee bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 8. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank.

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde:

  • Et uformelt miljø med højt til loftet og med 4 kompetente kolleger i filialen
  • At der fokuseres på, at filialen er ét samlet team, hvor der samarbejdes på tværs af jobprofiler
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Medindflydelse på udviklingen i en bank, der hele tiden arbejder på at skabe mere tid til kunderne
  • En bank med en høj tilgængelighed og med ambitioner om at blive mere tilgængelig over for vores kunder
  • En filial der er inde i en spændende udvikling med en stor kundetilgang

Filialen er beliggende på Nordborgvej 24, Nordborg.

Kontakt os
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til filialchef Renè Grau på tlf. 38 48 37 05 (ferie i uge 28 + 29) eller HR konsulent Karina Herdichek Jepsen (ferie i uge 29 + 30 + 31) på tlf. 38 48 46 55.

Hvis jobbet matcher dig, så send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenskarakterer hurtigst muligt og senest den 3. august 2017. 

Ansøgningsfrist: 03-08-2017
Arbejdsdage: Dag
Hjemmeside: http://www.al-bank.dk

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker – til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter med ca. 260.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.