Arbejdernes Landsbank

Persondatakonsulent til Daglig Bank

Har du erfaring med reglerne indenfor GDPR? Og er du nysgerrig på persondata, systemer og datastrømme? Så er vi en flok dedikerede og glade kollegaer, som glæder os rigtig meget til at møde dig hurtigst muligt. 

Det bliver dit job
I jobbet som persondatakonsulent balancerer du mellem, at banken fortsat skal være en ansvarlig bank, og at vi samtidig skal sikre enkle og kundevendte løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • Understøtte at banken efterlever reglerne på GDPR-området ved at arbejdsgange, processer og værktøjer er relevante og opdaterede.
  • Bistå stabene med sparring ved kortlægning og forståelse af deres datastrømme.
  • Vurdering og håndtering af indberettede databrud fra filialer og stabe. 

Indimellem vil du også deltage i udvikling, drift, vedligehold og afvikling af produkter og løsninger, herunder support af stabe og filialer. Det gælder både kendte som nye produktområder indenfor ”Daglig bank” for såvel privatkunder, foreningskunder og erhvervskunder. Det vil i nogen grad også kunne være systemløsninger – alt sammen i samarbejde og med sparring fra afdelingens kollegaer. 

Hvem er du?
Du har et solidt kendskab til den finansielle sektor. Kendskab til BEC-systemer er en fordel. Vi forestiller os, at du har: 

  • Erfaring fra arbejdet med GDPR-området samt et blik for, hvordan kundernes persondata er i spil.
  • God forståelse for bankprodukter, løsninger og infrastruktur.
  • Et naturligt blik for at tænke udefra og ind, så du altid ser tingene fra kundens perspektiv. 

Som person kan du nikke genkendende til følgende: 

  • Du arbejder systematisk, har blik for detaljen og betegnes af andre som analytisk og logisk tænkende.
  • Du er udpræget holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt og du følger opgaverne helt til dørs.
  • Du kan lide kombinationen af rutineopgaver/driftsopgaver samt projektopgaver.
  • Du nyder at have flere bolde i luften samtidig, og er klar til at skifte fokus, når det kræves.

Hvem er vi?
I Daglig Bank er vi 7 medarbejdere – snart 9. Vi er en del af IT-afdelingen, der hører ind under Forretningsudvikling & IT. Vi har 3 primære ansvarsområder: 

  1. Produkt- og systemadministration
  2. Produktansvarlig for bankens fundamentale produkter, løsninger og 3. partssamarbejder inden for indlån, udlån og kredit m.v.
  3. GDPR: Ansvarlig for systemer, processer og arbejdsgange, der gør vores kolleger i banken i stand til at leve op til persondataforordningen.    

Afdelingen er beliggende i Glostrup kun 3 minutters gang fra stationen.

Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til forretningschef Jesper A. Nielsen på tlf. 38 48 46 15 / 24 65 90 26.

Ansøgningsfrist
Senest mandag d. 10. august.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

10-08-2020

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: