Vi er resultatorienterede, derfor loefter vi i flok

Erfaren risikoanalytiker med fokus på kreditrisiko til Risikofunktionen

Har du lyst til at være med til at styrke den fortsatte udvikling af bankens koncernrisikostyring i 2. forsvarslinje? Har du analytiske og kommunikative evner på et højt niveau samt forretnings- og risikomæssig forståelse inden for risikostyring i en bank? Så er du måske vores nye kollega. 

Jobbet
Du vil blive en del af risikoovervågningsteamet, der blandt andet overvåger og analyserer bankens kreditrisiko. Teamet er forankret i anden forsvarslinje som en del af vores koncernrisikofunktion. Du skal arbejde med både udviklings- og driftsopgaver, herunder generelle risikovurderinger i relation til finansielle risici, risikovurderinger og analyser af koncernens portefølje af udlån samt overvågningsopgaver i forbindelse med første forsvarslinjes udarbejdelse af forskellige kapital- og risikorapporter, som f.eks ICAAP, Solvensopgørelser og Koncernrisikorapport.

Arbejdernes Landsbank blev i 2021 udpeget som SIFI-koncern, hvorfor vi som en systemisk vigtig bank er på en spændende modenhedsrejse. 

Af teamets væsentlige udviklingsopgaver kan nævnes: 

  • videreudvikling af metoder for overvågning og rapportering af kreditrisiko
  • videreudvikling af metoder for validering af finansielle modeller
  • styrkelse af vores analytiske tilgang og overvågning på  finansielle risikoområder, herunder bla. relevant benchmarking mod vores peers
  • medvirke til styrkelse af koncernens governance på kreditrisikoområdet, herunder udbygning af processer for risikokonsolidering og overvågning
  • øge samarbejdet på tværs af koncernens enheder 

Du vil ligeledes blive del af tværorganisatoriske projekter og deltage i relevante BEC-arbejdsgrupper. 

Hvem er du?  
Du har arbejdet med finansielle risici, herunder kreditrisiko i en risikostyringsafdeling eller kreditafdeling og har flere års erfaring med kreditrisikoanalyse og eventuelt opgørelse af solvensbehov gerne fra en større finansiel virksomhed. Du har et kendskab til reguleringen indenfor den finansielle sektor. 

Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse og vi forventer herudover, at du: 

  • er en stærk kommunikator både skriftligt og mundtligt
  • tager ansvar, er kvalitetsbevidst og evner at håndtere høj kompleksitet
  • kan spænde bredt, men også evner at gå i dybden
  • er superbruger i Office 365 og gerne har erfaring med power BI og SAS
  • er god til at samarbejde både i teamet og på tværs af organisationen
  • er løsningsorienteret og stærk til at prioritere væsentlighed 

Hvem er vi?  
Risikoovervågning er et team på 3 medarbejdere. Afdelingen er en del af risikostyringsfunktionen (CRO området), som er organiseret i finansielle og ikke-finansielle risici og som dækker hele Arbejdernes Landsbank koncernen, dvs. Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og AL Finans. I alt er vi 16 kollegaer som i flok løfter opgaverne. 

I Risikoovervågning tilbyder vi dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og en god stemning. 

Det bliver du en del af  
I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af: 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 14 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring samt ekstra ferietillæg.


Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, Risikoovervågning eller CRO området, er du velkommen til at kontakte Vice CRO Stina Kring Andersen på tlf. 2016 1179

Vi indkalder til samtaler løbende og fjerner opslaget, når stillingen er besat.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

24-09-2023

Hjemmeside:

http://www.al-bank.dk

Kontoradresse: